Billedserier
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

2008 - Rene Holm - pressemed.


René Holm i Holstebro Kunstforening                

Titel: White Trailer Trash
Periode: 17. august – 5. oktober 2008
Sted: Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, Nørrebrogade 1   7500 Holstebro. Tlf. 9742 1824
Fernisering: Søndag den 17. august 2008 kl. 14.

Holstebro Kunstforening kan nu præsentere én af de unge danske kunstnere, der virkelig er på vej frem og som allerede har markeret sig med en lang række fremragende udstillinger i Danmark og i udlandet.
Som formand for Holstebro Kunstforening kan jeg sige: Vi er rigtig stolte og glade over, at vi nu får en så markant ung dansk kunstner præsenteret så flot i Holstebro. Det bliver spændende at se og opleve og det bliver spændende at følge René Holm her i Holstebro og fremover. Og det er nu man skal slå til inden hans priser ryger mod himlhøjderne. Det er jo som altid i Holstebro Kunstforening en salgsudstilling.

René Holm er uddannet på Århus Kunstakademi 2001 – 2006, hvor han bl. a. som underviser har haft den nuværende leder af BGK uddannelsen i Holstebro Søren Taaning, der derfor er inviteret til at holde åbningstalen ved ferniseringen på udstillingen søndag den 17. august kl. 14, hvor også Re-né Holm selv vil være tilstede.

Rene Holm, der er født i 1967 i Esbjerg, hvor han også er vokset op og nu bor og arbejder er i 2008 ud over udstillingen her i Holstebro også med på Sct. Petersborg Bieanalen 2008 ligesom han i 2009 udstiller på Guan Shanyue art Museum Shenzhen Kina. I 2007 blev han i øvrigt kåret som årets Rockwool kunstner.

Om de helt nye malerier til udstillingen i Holstebro med titlen White Trailer Trash siger René Holm selv:
”Værkerne på udstillingen vil være inspireret af foto optagelser taget i den stat i USA , hvor den amerikanske drøm er mest synlig, staten Californien. Her har jeg besøgt de meget Amerikanske og specielle Trailer parks hvor de hvide Amerikanere, der ikke har fundet ”The American dream” end-nu eller måske har mistet alt i en af de mange naturkatastrofer, lever enten for evigt eller indtil lyk-ken vender.”

I forbindelse med udstillingen udkommer der et katalog med gengivelser af værkerne og med tekst af Marie Kirkegaard. Hun fortæller bl. a. i kataloget:

”En mand står truende med sit gevær i forgrunden af maleriet og vogter over sit trailer-hjem mens det amerikanske flag vejrer selvsikkert på taget.
I et andet maleri  ser vi en mand  rydde op eller måske snarere rode i skraldet, der er smidt ude for-an  et andet distinkt trailer-hjem.
Det er et helt særligt amerikansk fænomen, som René Holm her behandler. Det er White Trailer Trash, den økonomisk ringest stillede hvide del af befolkningen i USA, der – til tider med en vis selvjustits – lever i de såkaldte trailerparks.
Under en rejse gennem Californien har René Holm opsøgt disse små lokalsamfund, og som i flere af hans tidligere billedserier, som "De Fremmede”, ”Sixteen Destinies” og  ”Consumer Slaves", er det også her i ”White Trailer Trash” skildringer af menneskeskæbner på kanten af samfundet, der optager ham særligt.”

Se i øvrigt René Holms hjemmeside med CV

Titel på det vedhæftede maleri (200x165): ”I stand up and fight for every star og every stripe”. 2008
+ et foto af René Holm i sit atelie 2008.

Nærmere oplysninger hos formand for Holstebro Kunstforening Søren Nielsen, 2344 5825.

René Holm er i Holstebro for at færdiggøre ophængningen den 13. august fra kl. 10.
Han kan træffes på tlf. 6138 2612.

Med venlig hilsen og velkommen

Søren Nielsen

Holstebro, den 29. juli 2008.

Kalender
28.10.17
Nørgaards Gobeliner og Kviums Cirkus Europa
Indbydelse til kunsttur:
holstebro-kunstforening.dk  |   Hirsevænget 31  |   7500  Holstebro  |   30 48 92 64  |   post@holstebro-kunstforening.dk