Billedserier
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

2006 - Bjørn Nørgaard - pressemed.


Bjørn Nørgaard ”Atypiske Figurer”



Fra den 9. April til den 28. Maj 2006 vil Holstebro Kunstforening på  Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro, præsentere en række værker af den store danske billedhugger Bjørn Nørgaard, der er kendt for meget lige fra Hesteofringen tilbage i 1970 til de fantastiske gobeliner, der fortæller Danmarkshistorie på Christiansborg.


I Holstebro er Bjørn Nørgaard mest kendt for sine større offentlige arbejder i byen med værkerne ”Borgerne fra Holstebro”  og  de tolv søjler ”Himlens lys” ved Nørreport og belægningen i de runde felter på gågaden og den store udsmykning på Holstebro Gymnasium.


Med udstillingen ”Atypiske Figurer” på Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet vil Holstebro Kunstforening nu give Holstebros borgere en sjælden mulighed for at stifte bekendtskab med andre sider af Bjørn Nørgaards værk.


Udstillingen vil præsentere både skulptur og grafik med et tidsmæssigt spænd fra 1970’erne til i dag. Hovedvægten vil dog ligge på nyere værker. Blandt andet vises en større gruppe helt nye skulpturer, som Bjørn Nørgaard i en årrække har arbejdet på i forbindelse med sine rejser i Kina.

Det vil dermed være muligt på udstillingen ”Atypiske Figurer” at få et indtryk af hvor stor en spændvidde der er i Bjørns Nørgaards kunst.


Og så giver udstillingen endda publikum i Holstebro en enestående lejlighed til at erhverve sig et kunstværk af en af de helt store i dansk kunst, idet der nemlig er tale om en salgsudstilling. Alt er til salg både de smukke skulpturer til de store penge og de flotte grafiske værker til beløb, der er mere overkommelige for de fleste.


Der er fernisering søndag den 9/4 kl. 14.00, hvor Bjørn Nørgaard selv er tilstede.


Velkommen til en stor oplevelse i Holstebro med nye sider af Bjørn Nørgaards kunst.


Foto, der frit stilles til rådighed, er vedhæftet.


Med venlig hilsen


På Holstebro Kunstforening vegne


Søren Nielsen, formand

Holstebro, den  12. april 2006
Kalender
28.10.17
Nørgaards Gobeliner og Kviums Cirkus Europa
Indbydelse til kunsttur:
holstebro-kunstforening.dk  |   Hirsevænget 31  |   7500  Holstebro  |   30 48 92 64  |   post@holstebro-kunstforening.dk